Klinikken ligger centralt placeret på Frederiksberg Allé, tæt ved bus, tog og metrostation - velkommen til!
Juleferie: Uge 52 og 1
Klinikken holder juleferie fra og med fredag d. 20. december 2024 og til søndag d. 5. januar 2025.
Vi ønsker alle en glædelig jul!
Når klinikken er lukket kan du på Sundhed.dk finde oplysninger om vores kolleger.
OBS: Der skal betales for hele parkeringsperioden i Frederiksberg kommune.
Bestil tid
Bestil tid på tlf.: 38 19 20 26
Se vores telefon- og åbningstider.
Læs mere her
Husk!
Husk at læse om din planlagte undersøgelse/operation inden du kommer hos os.
Læs mere her
Afbud
Afbud skal meldes senest 24 timer før. Gebyr for udeblivelse vil blive opkrævet
Læs mere her
Find vej
Centralt beliggende på
Frederiksberg Allé 21 A, st.
1820 Frederiksberg C.
Læs mere her
Velkommen til klinikken
Klinikken behandler patienter med henvisning fra egen læge (sygesikringsgruppe 1, der ikke selv betaler behandlingen) og patienter, der tilhører sygesikringsgruppe 2 (patienter, der selv betaler en del af omkostningen ved behandlingen fastsat af Sygesikringen). Vi kan desværre aktuelt ikke påtage os at behandle privatpatienter eller patienter med sundhedsforsikring p.g.a. forsikringsmæssige forhold.
En henvisning fra egen læge gælder 6 måneder fra den dag, den er lavet. Har du ikke henvendt dig inden for de 6 måneder, vil du blive bedt om at skaffe en ny henvisning, hvis du ønsker behandling. Du vil modtage en SMS med en påmindelsen om aftalen hos os 48 timer før du skal møde op.
Klinikkens ventetid opdateres løbende på sundhed.dk
Klinikkens ventetid for ikke-akutte lidelser varierer hen over året. Vi overholder naturligvis de af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetidsgrænser ved mistanke om ondartet lidelse (”Kræft-pakkerne”). Du er velkommen til at kontakte os for en tid, eller du kan se vores aktuelle ventetid på sundhed.dk, der løbende opdateres. Her kan du også se datoen for den næste lukkedag i klinikken, der typisk er hveranden fredag.
Vi taler både dansk og engelsk i klinikken og har mange konsultationer med tolke-assistance til fremmedsprogede patienter.
Klinikken er under løbende tilsyn af sundhedsmyndighederne. Du kan se de seneste rapporter om os under menuen: Om klinikken.
Bestil tid: 38 19 20 26
Der kan desværre IKKE bestilles tid via mail – vi er nødt til at være sikre på, at du får den rette information om den undersøgelse, du eventuelt skal have lavet og det kræver kontakt til klinikken pr. telefon.
Kommunikation med klinikken, svar på undersøgelser og prøver
Alle svar i klinikken afgives enten mundtligt, telefonisk eller krypteret via Clineas Patientportal. Alle scanningssvar gives telefonisk, med mindre andet er aftalt. I så fald bliver det altid noteret i din journal. Beder du om svar på en almindelig E-mail er det dit eget ansvar, at ingen andre har adgang til at læse oplysningerne.
Pr. 4.9.2018 holdt vores tidligere E-kommunikationssystem, Cure4You desværre op med at virke p.g.a. konkurs. Er du tidligere patient i klinikken og var du tilknyttet Cure4You, kan du desværre ikke bruge systemet mere.
I stedet afgives nu svar via Clineas Patientportal. Vi udleverer en skriftlig vejledning om dette, når du er i klinikken. Du skal oprette dig med en personlig kode via linket her: Clinea Patienportal
Kontakter du klinikken per e-mail, så skriv blot dit navn og fødselsdato, så vi kan finde dig i vores journalsystem.
Opslag på www.sundhed.dk:
Speciallægen og klinikkens ansatte må heller ikke uden din tilladelse læse din journal på www.sundhed.dk, uanset, om du er viderehenvist til sygehus fra klinikken. Derfor vil speciallægen i udvalgte tilfælde spørge dig, om hun må følge op på dit sygeforløb. Det nedskrives i disse tilfælde altid i din journal og du får besked om disse opslag i din E-boks. En sådan tilladelse kan naturligvis altid trækkes tilbage med øjeblikkelig virkning. I visse tilfælde kan du og speciallægen sammen læse din journal på www.sundhed.dk, mens du er i klinikken.
Beskyttelse af dine personfølsomme oplysninger
I forbindelse med undersøgelse og behandling her i klinikken indsamles der en masse personoplysninger om dig, herunder adresse, tlf. nummer, E-mail, CPR-nummer, job- og helbredsoplysninger samt svar på prøver og div. undersøgelser.
Klinikken er som alle andre databehandlere underlagt EU's persondatabeskyttelsesforording pr. 25.5.18 og er i den forbindelse forpligtet til at oplyse dig om, hvordan alle dine data behandles og ikke mindst beskyttes. Du kan til hver en tid bede om adgang til alle data (herunder journalkopi) samt at informationer evt. ændres jf. gældende regler. Dine data opbevares i klinikken i min. 10 år efter end behandling (lovkrav).
En henvisning fra din egen læge til klinikken indeholder personfølsomme oplysninger. Henvisningen i sig selv tolkes af klinikken som et informeret samtykke fra dig til at speciallægen må have adgang til dine data og kan starte et behandlingsforløb. Et behandlingsforløb kan ikke startes, hvis du ikke accepterer dette.
Al data, der videresendes fra klinikken, er krypteret med undtagelse af almindelige E-mails, der aldrig indeholder personligfølsomme oplysninger. Alle modtagere af dine personfølsomme oplysninger modtager dem fra os via en sikker dataforbindelse, som kun de kan læse og hvor adgang kræver en personlig kode. Modtagere af dine data kan f.eks. være din egen læge, sygehuse (hvis du skal henvises videre), andre speciallæger (hvis de har henvist dig eller du skal henvises til dem), din hjemkommune (f.eks. i forbindelse med statusattester og pensionsansøgninger), apoteker (hvis du skal have udskrevet en recept), Styrelsen for Patientsikkerhed og Forsikringsselskaber (det sidste dog kun efter aftale med dig og forsikringsselskabet).
Klinikken har en skrivelse, der i detaljer redegør for hvordan dine data behandles. Du kan bede om at få den udleveret eller sendt pr. E-mail, hvis du ønsker ovenstående uddybet.